lørdag den 24. august 2013

1200x summer edition # 4 torsdag 22/8-13

Noget med push ups og pull ups.

Det gode ved Annas træninger er, at hun altid har et hav af både opskaleringer og nedskaleringer. Så alle kan være med uanset niveau. Hun kan også spotte, om du måske skal det ene eller det andet, selvom du måske troede at du hørte til et bestemt sted. Det kan også afhænge af dagsformen (er du udmattet, har du ømhed i ryggen, knirker knæet etc.).

I dag fik jeg lov til at øve mig på en noget nedskaleret form for one arm push ups. Det foregik ved en lav .. barre

Foto lånt af: Khifbøffen


Her skulle jeg i bredstående stilling placere den ene hånd på barren. Så skulle jeg tænke at albuen og armhulen/eller var det skulderen skulle bagud-bagud-bagud, samtidig med at brystet skulle frem-frem-frem. Jeg skulle ikke helt ned. Og så eksplosivt op. Lige hofter, naturligvis :-)
God udfordring!

En anden øvelse hvor jeg blev tilpas udfordret var at hænge i pull up stativet. Brystet op og halebenet ned. Man måtte godt løfte knæene. Løft armhulerne. Stræk armene hele tiden.

Bedst som jeg troede at nu havde jeg styr på den, så kom Anna og rettede på mig. Som regel gør jeg de rigtige bevægelser og nogle gange aktiverer jeg de rigtige muskler. Men i de to ovennævnte øvelser handlede det meget om at gøre MEGET mere af det.

Barren/barrene ved den udendørs legeplads, hvor vi træner i Fælledparken, er i øvrigt med bredt greb. Anna kan godt lide brede greb. Barre, kettlebell.. :-) Det giver ekstra udfordring til hænder og underarme.

Er man blevet nysgerrig på om 1200x summer edition i september kunne være noget, så kan man altid komme forbi og kigge lidt. Fælledparken er et offentligt sted jo :-) Det er mandage, onsdage og torsdage kl. 16.30-17.30.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar