torsdag den 28. oktober 2010

Crossfit # 29



Back squat
3-3-3-3-3

I stuen igen. Og vi var kun 6 til træning :-) Hvilket var rart, for så var der tid til at blive rettet på.

Varmede op med 4 minutters øvning af double unders (tiltrængt). Derefter øvede vi noget med snatch... Som jeg aldrig havde prøvet før. Fik at vide, at jeg tænkte for meget.. Hvilket passer. Jeg gik helt i stå, fordi jeg skulle gennemgå alle delelementerne i hovedet først.

Ved back squat var jeg lidt forsigtig:
15-25-25-30-30

Sagde til træneren, at jeg tidligere havde overbelastet knæ ved back squat. Men som han sagde (da han hørte jeg kun trænede 2 - nogle gange kun 1 - gange om ugen), så er der kun crossfit 1-2 timer om ugen i mit liv. Det kunne måske også have været andet, der havde forårsaget overbelastningen. Så blev jeg lidt usikker. Tænkte, at det havde han jo ret i.

Han mente, jeg havde god teknik og det ikke så ud, som om det var for tungt. Så jeg endte på 30 kg. Men der var mine skuldre/arme godt trætte og stangen var ved at trille ned af ryggen. Hmm!
Vi sluttede af med en lille hyggelig tabata med jumping squats. Puuuha, det var hårdt for lårbasserne til sidst. Ryste-ryste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar