torsdag den 20. februar 2014

Bloggen er flyttet til Wordpress

Efter lidt nørden rundt har jeg endelig fået flyttet bloggen til wordpress. Dvs. hvis du vil fortsætte med at læse med, skal du fremover forbi her :-)

Der vil ikke komme flere indlæg på denne blogadresse.

søndag den 16. februar 2014

Kosttilskud fra PurePharma

Som nogle af jer ved, har jeg  fulgt Anna Bogdanovas 8 ugers online program "Balder uden buler", hvor der bl.a. er et afsnit om kosttilskud. Anna er desuden meget aktiv inde på den dertilhørende FB-gruppe, hvor hun deler ud af gode råd og viden.
Jeg har besluttet at investere i det hun kalder basis kosttilskud og samtidig fulgt hendes anbefalinger for gode mærker, nemlig:
PurePharma fiskeolie
PurePharma d-vitamin
PurePharma magnesium

Jeg tager 3xfiskeolie, 1xd-vitamin og 4-6xmagnesium om dagen. Magnesiumkapslerne indeholder 100 g/kapsel og jeg justerer indtaget efter, hvorvidt jeg har ferie eller ej. Er det hverdag bliver det til 600 g magnesium, hvilket øger min søvnkvalitet markant.
PurePharma skulle være et rent og effektivt mærke af høj kvalitet, men koster også lidt mere som følge deraf.
Jeg købte produkterne hos Helse Helse og  her koster 120 kapsler d-vitamin p.t. 104 kr, 120 kapsler magnesium koster p.t. 175 kr, mens fiskeolien med 120 kapsler p.t. koster 219 kr.

fredag den 14. februar 2014

Nyt blogdesign

Jer der har fulgt mig fra starten ved, at designet ikke har ændret sig meget. Faktisk er det ikke noget, jeg har gjort særligt meget ud af.

Det skal ændre sig!

Jeg har nemlig planer om at flytte bloggen til wordpress og på forhånd undskylder jeg at processen nok sker på bekostning af færre indlæg. Men altså.. der er jo tusind muligheder for themes derinde og jeg er tilfældigvis en, der har svært ved at beslutte mig, så det kan nok tage lidt tid, før jeg har det nye design på plads :-)

I forbindelse med design og flytning vil jeg fremover også se nærmere på mine indlæg. Det er stadig vigtigt for mig, at jeg skriver fra hjertet og ikke skal rette for meget rundt i det, da første udkast som regel er det mest ærlige. Dog vil jeg godt se lidt på, hvilke indlæg der skal med og om jeg kan stramme lidt an mht. pointer. Det er også planen, at jeg - med tiden - gør lidt mere ud af fotos på bloggen. :-)

God fredag til jer alle :-) Jeg kan ikke udelukke, jeg vil kaste mig over et stykke kage senere i dag..


Rar vietnamesisk take away

Jeg elsker den vietnamesiske Pho suppe. Suppe med kødboller og oksefilet og nudler og bønnespirer og friske krydderurter og citronsaft og noget chilipasta.

Ser lækker ud, dufter dejlig og smager virkeligt godt.
Og så mætter den. Mmm. Det her er halvdelen af den portion, jeg havde bestilt fra Just Eat.

Har I prøvet Pho suppe?

torsdag den 13. februar 2014

Mere te

Jeg er begyndt at drikke mere te. Mindst en kop om dagen, 1-3 hvis jeg har ferie. I den forbindelse er jeg ved at afprøve forskellig slags te.
Umiddelbart er jeg mest til hvid te og urtete. Grøn te er også fint.
På et tidspunkt skal jeg købe noget godt løs te, så hvis I kan anbefale en god te, så sig endelig til : -) Gerne koffeinfri.

onsdag den 12. februar 2014

Mød en personlig træner

Her kan du læse et interview i Maxer med Anna Bogdanova og hendes tilgang til at være personlig træner.

Bl.a. udtaler hun:

"Jeg sætter altså størst ære i at hjælpe folk med at blive selvkørende, så de ikke har brug for mig." 

Det er bl.a. noget af det, jeg godt kan lide ved Anna. At hun guider en med henblik på at man selv kan styre og planlægge kost og træning i fremtiden. At man lærer at planlægge ud fra ens liv.. og at planen skal tage forbehold for livet, der nu engang er der og giver omkørsler og omveje og nedsat tempo etc. i perioder.

tirsdag den 11. februar 2014

Hjemmelavet mikro-yogaretreat

Jeg er den glade indehaver af ferie hele uge 7.
Som et lille forsøg, har jeg booket mig til yoga alle ugens 7 dage. Jeg kalder det et slags mikro-yogaretreat uden overnatning :-)

Planen var som følger:

Mandag: Hatha flow i Yogacentralen
Tirsdag: Dynamic yoga i Kbh. Yoga - AFLYST
Onsdag: Dynamic yoga i Kbh. Yoga - vikar
Torsdag: Hatha yoga i Kbh. Yoga
Fredag: Restorativt flow
Lørdag: Vinyasa & meditation
Søndag: Yoga for din dosha-workshop (3 timer)



I går var jeg som nævnt til hatha flow hos Evi i Yogacentralen på Frederiksberg.
Det var ganske ok, men afspænding var lidt kort og desuden var der lidt koldt i lokalet.

Jeg var lidt irriteret over, at dynamic yoga tirsdag var aflyst (det ødelagde jo hele flowet), men da jeg vågnede i morges og mærkede min værkende krop, så var det egentligt helt ok..! Hehe.
Den er både almindelig øm plus det føles som om jeg har miniforstrukket noget i venstre side af ryggen plus min venstre skulder er lidt mærkelig. Tror jeg gav den lidt for meget gas i går. Der fik jeg ikke helt lyttet til min krop.

Havde ellers tænkt mig at lave Balder uden buler i dag i stedet for yoga, men det har jeg droppet. Jeg forsøger i stedet at lytte til min krop :-)

I dag bliver fuld restitutionsdag.